Hverdag i Canton

Arbejder med billeder til min kinafarer-bog var en kæmpe fornøjelse. For 1700-tallets verdenshandel har efterladt sig det ene fabelagtige motiv efter det andet, og mange har endda ikke været vist i utallige år.

Her er fx en kinesisk arbejdskarl, der nyder en pibe tobak (opium?), mens han pakker te i en af tekisterne, der skal sælges på auktion i København.

 

Den ældre herre er en blypladeklipper – tekisterne blev foret med bly for at holde fugt og lugt ude. Næppe verdens sundeste erhverv, og gad vide om tenyderne i Danmark og Norge i 1700-tallet tænkte over hvor meget fodsved og bly, der gemte sig i koppen med den liflige drik? 🙂

Originalerne er godt gemt af vejen på Det kongelige Bibliotek…