Mellem Assistens og Kapstaden

Jeg har nok været på Assistens kirkegård på Nørrebro i København hundredevis af gange, men den gamle kirkegård bliver ved med at overraske.

For noget tid siden havde jeg netop skrevet billedtekster til min bog om kinafarerne om supercargo Frederik Warming og hans kone Antoinette.

Hun døde som kun 34-årig i 1813 og en besøgende kort forinden havde beskrevet hende som skrøbelig og med 6-8 børn, så det har nok været et hårdt liv. Og på vej til ærinder med børnene, så dukkede hendes grav pludselig op!

Oven i købet ligger hendes lillesøster Anna også her, som Frederik giftede sig med senere.

 

 

Selv er han markant fraværende, for han døde på vej hjem fra Kina og blev begravet ved Kapstaden af skibspræsten Poul Martin Møller.

Verden er lille!