Salys mange buster

I oktober 1753 kom den franske billedhugger Jacques-Francois-Joseph Saly til København. Betalt af det yderst profitable Asiatisk Kompagni skulle han sørge for at omforme østens guld til en rytterstatue for at fejre kong Frederik V.

Saly ankom med sin forældre og to ugifte søskende og flyttede ind på Charlottenborg, hvor det nye Kunstakademi havde til huse.

Billedhuggeren Saly, malet af Jens Juel. Fra Statens Museum for Kunst.

21 år blev han i Danmark – arbejdet med rytterstatuen trak ud og endte med at koste over en halv million rigsdaler, svarende til ikke mindre end ti nybyggede kinafregatter.

Udover rytterstatuen skabte han indledningsvis en buste af kongen, som blev præsenteret for majestæten i august 1754.

En udgave af denne buste blev i november 2020 stjålet fra Kunstakademiets festsal og kastet i Københavns havn. Da den nogle dage senere blev fisket op, var den gået i opløsning og var ødelagt.

Vandalismen førte til vred og ophidset debat i medierne, hvor synspunktet kom frem, at det var Saly selv, der skænket busten til akademiet, hvilket gjorde gerningen endnu værre, mens bustens ødelægger hævdede, at det var en nyere afstøbning.

Busten af Frederik V lige inden den blev ødelagt. I baggrunden ses Asiatisk Kompagnis gamle hovedsæde. Fra “Anonyme Billedkunsteres” video

Som historiker med interesse for Asiatisk Kompagni og dets stadig eksisterende genstande vakte det min nysgerrighed for at lære mere om Salys buster, for det viste sig hurtigt, at der findes mange eksemplarer, versioner og kopier af værket. Men var det virkeligt et stykke af kinafarenes arbejde, der nu var ødelagt?

Ifølge udstillingskataloget Fyrste & hest, udgivet i anledning af en udstilling om Saly på Københavns Bymuseum i 1976, findes de første udgaver af busten i ler, gips og marmor ikke mere. En gipsmodel blev overdraget Kunstakademiet i 1759, men fandtes i 1976 ikke længere. En gipsbuste, måske den samme, blev sendt til Frankrig ved Salys hjemrejse i 1774.

Marmorudgaven, som vel må kaldes det endelige værk, kom til at pryde Christiansborg, som brændte i 1794.

Busten ved Sorgenfri

Men busten var åbenbart populær, for i 1764 kom den franske bronzestøber Pierre Gor til København og støbte fire buster af kongen – metallet rekvireret hos Asiatisk Kompagni.

Øjensynligt er det de fire buster, der kom til Thaulow Museet i Kiel, på Kunstakademiet og to på herregårde hos grev A.G.Moltkes efterkommere.

En anden version findes i slotparken ved Sorgenfri, som dog efter sigende blev erstattet af en nystøbt version i det 20. århundrede.

Buste på Kastrupgård.

På Kastrup Fajanceværk blev busten også produceret, både i brændt ler, hvidglaseret fajance og endda i forgyldt udgave, leveret til kongen i 1760. Eksemplarer af disse findes på SMK og Davids Samling.

Fra Davids Samling.

Andre fabrikker skabte udgaver i mindre størrelse i fajance og porcelæn.

Selvom Salys arbejde gennem mere end to årtier blev meget kostbart for Asiatisk Kompagnis aktionærer, så har det altså sat sig mange aftryk, især den store rytterstatue på Amalienborg Slotsplads, men altså også et væld af afledte værker.

Fra Det kongelige Bibliotek – måske i fajance fra Kastrup Værk?

Men hvad med den ødelagte buste, som endte sine dage som led i en happening? I følge en tidligere lektor fra Kunstakademiet viser støbelærredet inde i busten, at den ikke kan være ældre end 1950’erne, så der er heldigvis et stykke vej til kinafarernes møje.

Men når den ødelagte buste er så ny, findes der sikkert også andre nyere udgaver. Gad vide om der stadig findes støbeforme?

Flere auktionhuse ser ud til at sælge busterne med mellemrum, så der er tale om kunst, der har sat sig et aftryk – ikke mindst takket være den blomstrende handel med Asien i 1700-tallet.

Litteratur
John Ericsen & Emma Salling: Fyrste og hest – rytterstatuen på Amalienborg, Københavns Bymuseum 1976