Brevskrivning ved stearinlys

Måske er det en købmand eller en direktør i et handelskompagni, der dikterer breve til de flittige skrivere?

Et enkelt stearinlys er den eneste lyskilde, og sætter vores nutidige brok over vintermørke i relief. Der må have været et stort marked for D-vitaminer i 1700-tallet 🙂

Der findes alt for få af disse vidunderlige hverdagsskildringer, der pludseligt bringer 1700-tallet helt tæt på.

Men vidste vi dog bare hvem det var på billedet!

Detalje – bliver der læst korrektur snarere end skrevet? Johan Hörner (1711-1763), SMK

Dette fabelagtige maleri, som jeg ville ønske at jeg var stødt på noget før, er malet af Johan Hörner i 1750’erne. Maleriet findes enten på SMK eller på Kunstakademiets bibliotek.

Detalje – det har vist været en lang dag! Johan Hörner (1711-1763), SMK